Introduktion
Morten Korch blev født 1876 i Over-Holluf på Fyn.
Han døde 1954 i Hellerup - mæt af dage.
Morten Korchs forfatterskab omfatter omkring 120 bogtitler, ti skuespil og 18 filmatiseringer af romanerne. I 1990´erne er det samlede bogsalg opgjort til 6 mio. eksemplarer.
Fyensk humør
I 1898 udkom et lille tyndt hæfte dialektfortællinger med titlen "Fyensk Humør" på forlaget Jydsk Forlagsforretning i Århus. Forfatteren hed Morten Korch, og værket bestod af ti muntre beretninger om fynsk liv og levned - fortalt med udpræget flair for sprog og folkelig psyke.
Dette hæfte blev indledningen til et gigantisk forfatterskab, der omfattede - så at sige - alle litterære genrer: Romaner, novellesamlinger, skuespil, digte og småprosastykker. Der er registret mere end 120 titler, og antallet stiger raskt, for der dukker stadig uopdagede føljetoner frem af gemmerne - skrevet til de mange uge- og månedsmagasiner, som Morten Korch forsynede med populære fortællinger.
Dette omfattende forfatterskab opnåede allerede i Korchs levetid at blive et af de mest omdiskuterede i det 20. århundrede. For mange mennesker blev Morten Korchs bøger ganske simpelt indgangen til bogens verden. I by og på land blev hans bøger kolporteret direkte til døren, og i mange hjem udgjorde de nydeligt indbundne romaner familiens bogbestand sammen med Bibelen og de årlige almanakker.
Men kultureliten - især i København - hadede hans bøger, og for dem var de ensbetydende med "sødsuppe", klicheer og falsk tungetale. Der fulgte angreb på angreb. Ikke mindst ført an af velmenende bibliotekarer i standens fagpresse, der ville skærme Folkets bevidsthed mod denne uvirkelige og forløjede litteratur. Man rasede over bøgernes: "... vamle Sammenrodninger af Banaliteter, Platheder, Usandsynligheder, elendigt Sprog og det rene Vaas" (Bogens Verden 1948). Det var derfor et kulturpolitisk standpunkt, at Morten Korchs romaner indtil begyndelsen af 1970´erne ikke var til offentligt udlån på en lang række danske biblioteker.
Da de populære romanfilatiseringer dukkede frem i begyndelsen af 1950-´erne, blev debatten ekstra skarp, og de københavnske dagbladsanmeldere gjorde det til en yndet sport at håne Morten Korchs årlige juleroman. Forfatterskabet vakte forbitrelse og vrede, men sandelig også megen glæde.
I 1990´erne er der optalt et samlet salg på 6 millioner romaner, og tallet stiger støt. Det skyldes bl.a., at filmatiseringerne er blevet udsendt på video i store oplag, og at filmselskabet Zentropa i 1998 har skabt en tv-serie på basis af fire romaner: Sejrgaarden (1913), Palle Jarmer (1925), Ved Stillebækken (1930) og Pigen fra Dale (1938). De levende billeder trækker naturligt boginteressen med sig.
Den danske muld og det danske guld
Den kritik, der blev rettet mod forfatterskabet fx i 1940´erne, tog sit udgangspunkt i bøgernes form. Man mente, at Korch skrev for dårlig litteratur. Kritikerne kastede sig over det æstetiske. Bøgerne var teknisk set for ringe konstruerede og alt for forudsigelige. Den obligatoriske "happy end" gav især rynker på kritikernæsen.
Men man overså i mange år, at Morten Korch var (og er) en meget ideologisk forfatter med fasttømrede meninger om livet i Danmark. Eller snarere hvordan det bør leves. Når Morten Korch lader helten vinde sejr over sine modstandere, så er det fordi, at netop han repræsenterer de værdier, som bør overleve alt. Morten Korchs romaner er ikke banale eventyr om kampen mellem abstrakt ondskab og godhed. Korch er helt klart "den lille mand"´s repræsentant i en verden, der er styret af storindustri, storfinans, storbanker, storbrug og fæle socialdemokratiske agitatorer. I Korchs romaner får disse institutioner og deres repræsentanter én over snuden. Og manet besværgende ned i den kernesunde danske muldjord.
Hovedværket
Morten Korchs hovedværk er romanen Det gamle Guld - forfattet i 1922 og udsendt det følgende år. Med dette værk kunne han fejre sit 25-års jubilæum som forfatter.
I forordet bliver Korch hyldet af sin gode ven P.A. Rosenberg for hans ..."omfattende, roddybe Fædrelandskærlighed". I 1909 var denne Rosenberg hovedmanden bag et oprør i Dansk Forfatterforening, som Korch støttede med sin ildsjæl. Man var dødtræt af bestyrelsen, der bestod af Georg Brandes-tilhængere, så man dannede en fraktion uden for foreningen, der ville tilbagegive Folket en national, etisk og religiøs grundholdning. Således stik mod den rationelle og pessimistiske Naturalisme, som var styrende i dansk litteratur på det tidspunkt.
Titlen Det gamle Guld er hentet fra Oehlenschlägers digt "Guldhornene", som udtrykker den danske universalromantik i begyndelsen af 1800-tallet. En pointe i digtet er, at historien kan og vil gentage sig, hvis ægte og renhjertede individer er modtagelige over for gudernes gaver. Disse forestillinger vil Korch genindføre i det 20. århundrede. Han sammenstiller derfor - i bogens to hovedafsnit - bonden Niels Sværke i 1920´ernes Danmark med vikinge-høvdingen Vermund den Lyse i 900-tallet. På trods af denne betydelige tidsafstand har de to en parallel skæbne og er grebet af samme ånd. Vermund bekæmper hedenskabet i 923 og Sværke materialistiske og åndløse tendenser i sin samtid. Niels bliver leder af en folkebevægelse, der arbejder på, at: "... hver eneste Mand selv skulde sætte sin Skulder ind under Fædrelandets Drageskib, saa det atter kunde skyde frem gennem Fremtidens Hav med spændte Sejl". Morten Korch er således dybt grebet af en romantisk vision om et samfund, hvor alle stænder slutter sig sammen for at få samfundshjulene til at rulle organisk.
Morten Korch vil også harmonisere den gamle og den nye tid i sit hovedværk. Den gamle tid repræsenteres af Dines Mikkelsen, der besidder "Magerhedens Guld". Hans gård er gældfri, og han udtaler sig bittert om den dag i 1870´erne, hvor bønderne på egnen stiftede en andelsforening og anlagde et forsamlingshus. De lånte penge, investerede i en maskinpark og bandt sig til bankernes uærlige kapital, der har rod i de fordærvede storbyer. Dines taler med malmrøst mod 1920´ernes pjattede bønder. Men han tror på Niels Sværkes ærlighed og hans dybe kærlighed til jorden. Og det er denne jord, der er gudernes gave til det danske folk.
Dybt begravet i mulden finder den uskyldsrene heltinde Vermunds guldskat, der ombyttet til dagens kolde kontanter kan løskøbe Niels Sværkes slægtsgård og vriste den ud af hænderne på den slibrige godsejer Karius, der styrer lokalsamfundet. Guldet har bevaret sin værdi gennem 1000 år som det eneste ægte betalingsmiddel, men også som et symbol for den gærende og livgivende jord, for den er i sig selv guld værd som basis for enhver økonomi i fædrelandet.
Det korch´ske liv
Morten Korchs forfatterskab bygger på hans dyrekøbte livserfaringer. Livet i den sindige fynske fødeby, Over-Holluf, bliver tematiseret mange gange, bl.a. i En Husmand (1915). Korch elskede den harmoniske tilværelse i landsbyen før andels- og brugsforeninger - efter hans mening - ødelagde bønders og småkårsfolks indbyrdes forhold.
Korchs videre levnedsløb er bl.a. sat i fiktive rammer i fem solide romaner Indenfor Voldene (1940), Under Byens Tage (1941), Det gamle Teglværk (1942), Frodige Dage (1952) og Fare, fare krigsmand (1953), hvor Morten Korch under navnet Nikolaj optræder som helten i sit eget liv.
Morten Korch har virkelig haft en bevæget karriere. Først som købmandslærling (1890-96) - skildret bl.a. i Sejrgaarden (1913) - siden som handelsrejsende og grosserer (1896-1910). Derefter følger en periode som direktør for Hakkemose Teglværk ved Høje Taastrup (1910-12). Sidstnævnte virksomheder måtte lukke efter en bragende fallit.
Mellem 1912-15 prøvede han sig som forlægger under navnet "Morten Korchs Forlag" i København, men heller ikke denne metier lykkedes for den myreflittige mand. På forlaget udgav han dog tre romaner Guldglasuren (1912), Sejrgaarden (1913) og En Husmand (1915).
I 1915 måtte virksomheden standse sine betalinger, og Morten Korch satsede derefter hårdt på at overleve - nærmest på trods - af sit forfatterskab. Han afsatte en byge af føljetoner til tidens populære ugeblade og tidsskrifter og indledte i 1914 en succesfyldt karriere som foredragsholder. I 1916 fik han romanen En Æreskrans udgivet på Det schønbergske Forlag, der udgav Morten Korchs bøger frem til 1927. Så overtog Steen Hasselbalch rettighederne fra 1927-37, derefter købte sønnen forfatterskabet og bragte det med sig over i forlagssamarbejdet Branner og Korch fra 1949-74.
Det var 2. Verdenskrig, der gjorde Morten Korchs forfatterskab til en forlagsmæssig drøm. Perioden lige efter 1. Verdenskrig havde bragt bøgerne ud til de mange hjem, men nu gik oplagstallene grassat. Man satsede på store førsteoplag, og de blev afsat uden problemer - ikke mindst på grund af romanernes patriotiske indhold. Under besættelsen blev Korchs bøger nemlig et skjold mod den nazistiske indflydelse. I 1942 kunne Morten Korch prale med at have solgt én million eksemplarer af sine bøger, og han lænede sig op ad en stejlt stigende salgskurve.
I 1949 fik filmselskabet ASA enerettighederne til Morten Korchs romaner, og den 9. januar 1950 var der Danmarkspremiere på De røde Heste - instrueret af Alice O´Fredericks og Jon Iversen. Filmen blev en kolossal succes, og 2,3 millioner mennesker vandrede i løbet af de to første år i biografen for at overvære dette ægte danske skæbnedrama.
Denne begivenhed er aldrig overgået i dansk underholdningslivs historie, og gjorde Korch til en nagelfast institution, som man måtte forholde sig til - enten med afsky eller glæde.
De bedste
Det er romanen Kongemøllen (1918), der gjorde Korch til en "rigtig" forfatter. Det er et helstøbt værk, hvor han med fuld kraft anslår den korch´ske tone. Romanen afdækker konflikten mellem "Bryderne" - repræsenteret af den stoute og slægtsbevidste Niels Bryde - og den ny tids mand, Henry Hammer, der har sylespidse albuer og er helt fordærvet af amerikansk liberalisme. Kampen om Kongemøllens skæbne bølger frem og tilbage. Mellem traditionelle værdier og tidens krav om fornyelse. Romanen giver også Korch lejlighed til at hudflette periodens "gullaschbaroner", der spekulerer i tidens stigende og faldende kurser. De prøver at blive rige på arbejdsfrie indtægter. Og det huer ikke den folkelige forfatter.
Allerbedst er Korch således, når han forholder sig til et konkret historisk materiale, som I Morgen faar vi Sol (1932), der handler om 1930´ernes landbrugskrise. Og i dobbeltromanen Manden paa Naur I-II (1945), hvor han ridser konflikten op mellem det politiske Højre og Venstre i 1890´ernes Danmark.
En kærlig psykolog er Korch i kvindeportrætterne Fru Sara paa Enø (1919) og Fruen paa Hamre (1937). Som decideret letløbende underholdningsforfatter er han på hjemmebane i fx Der brænder en Ild (1920), Uhrene i Rørby (1921), Junker & Co (1922) og Bertil Lynge (1939). De sidstnævnte romaner kan anbefales til læsere med dårlige nerver. Man hviler trygt i den korch´ske favn.
Den korch´ske hygge?
Jo, de 18 film (1950-77) gjorde navnet Morten Korch til et begreb i dansk åndsliv. Det blev synonymt med dansk hygge og en tilværelse fjernt fra storbyens kolde skygger og lejekasernerne. Her var inderlige billeder af stokroser og bølgende kornmarker.
Men filmatiseringerne banaliserede også Morten Korchs budskab og alt det, han ville fortælle danskeren. Helt grotesk er filmatiseringen af Det gamle Guld (1951), hvor Niels Sværkes alvorlige politiske møde (i romanen) er blevet forvandlet til et sommerbal (i filmen) ved den solplettede Roskildefjord. Her synger Niels (Poul Reichhardt) duet med røgteren Jens (Peter Malberg). Sidstnævnte har været vaskeægte cowboy på de prægtige amerikanske prærier og giver landeplagen "Jeg har min hest, jeg har min lasso" til bedste. Ved hvert andet vers afbrydes han af Sværke, der fortæller: "Jeg kender bare Danmark, men det er nok for mig./ Min fødeegn jeg elsker, jeg kender hver en egn". I 1951 er Morten Korchs agitation for et organisk samfund og hans dybe engagement således blevet udblødt til lidt sludren om Danmark kontra den store, vide verden.
Filmene giver hygge i den lune stue foran videomaskinen, men bøgerne er til opbyggelse. De fortæller nemlig om mange danskeres drøm i dette århundrede bl.a. om et liv, der ikke er styret af Christiansborg og magtens andre institutioner. Morten Korchs bedste romaner er derfor også udtryk for et oprør fra Folkedybet. De er derfor interessante tidsdokumenter, som man bør læse, hvis man vil vide mere om Danmark i vor tid.
Et udvalg af Morten Korchs bøger
Korch, Morten: Fyensk humør, 1898.
Korch, Morten: Sin egen sti, 1911.
Korch, Morten: Guldsglasuren, 1912.
Korch, Morten: Sejrsgaarden, 1913.
Korch, Morten: En Husmand, 1914.
Korch, Morten: En Æreskrans, 1916.
Korch, Morten: Flintesønnerne, 1917.
Korch, Morten: Kongemøllen, 1918.
Korch, Morten: En Vagabond, 1918.
Korch, Morten: Fru Sara paa Enø, 1919.
Korch, Morten: Der brænder en Ild, 1920.
Korch, Morten: Uhrene i Rørby, 1921.
Korch, Morten: Junker & Co,. 1922.
Korch, Morten: Det gamle Guld, 1923.
Korch, Morten: Palle Jarmer, 1925.
Korch, Morten: Lykkens Hjul, 1926.
Korch, Morten: Perler paa Snor, 1927.
Korch, Morten: Ved Stillebækken, 1930.
Korch, Morten: I Morgen faar vi Sol, 1932.
Korch, Morten: Fruen paa Hamre, 1937.
Korch, Morten: Bonden fra Dige, 1938.
Korch, Morten: Pige fra Dale, 1938.
Korch, Morten: Bertil Lynge, 1939.
Korch, Morten: Indenfor Voldene, 1940.
Korch, Morten: Under Byens Tage, 1941.
Korch, Morten: Det gamle Teglværk, 1942.
Korch, Morten: De røde Heste, 1943.
Korch, Morten: Sønnen fra Vingaarden, 1944.
Korch, Morten: Manden paa Naur I-II, 1945.
Korch, Morten: Det store Løb, 1947.
Korch, Morten: Mosekongen, 1948.
Korch, Morten: Fløjtespilleren, 1950.
Korch, Morten: Frodige Dage, 1952.
Korch, Morten: Fare, fare Krigsmand, 1953.
Korch, Morten: Den grimme fragtmand : en kort roman og tre fortællinger om kærlighed. 1995 Posthum udgivelse.
Lydbøger
De fleste af Morten Korchs bøger er indlæst på lydbånd. |
